Betingelser for profiler på Datingsiden.
Gældende fra 1. maj 2009
Du skal være 15 år eller ældre for at oprette en profil på Datingsiden.
Ved at indtaste din e-mail adresse accepteres samtidigt, at vi må udsende nyhedsbreve vedr. datingsiden til dig. Det er samtidig en sikkerhed, hvis du skulle glemme din adgangskode, da den så automatisk kan blive sendt til din email. E-mail nyhedsbreve kan indeholde annoncer.
Det er ulovligt at indtaste en falsk (en andens) e-mail adresse. I tilfælde af chikane vil dette blive politianmeldt med IP nummer og tidspunkt for oprettelsen.
Ved at indtaste dit mobiltlf. nr. kan du benytte dig af Datingsidens SMS tjenester. Du accepterer samtidigt, at vi må udsende SMS til dig vedr. datingsiden (F.eks. når du har fået et brev).
Det er ulovligt at indtaste en andens mobiltlf. nr. I tilfælde af chikane vil dette blive politianmeldt med IP nummer og tidspunkt for oprettelsen.
Vi forbeholder os ret til at slette/ændre profiler, der udnytter Datingsiden kommercielt eller indeholder anden form for reklame, er anstødende, diskriminerende, eller på anden måde vurderes til ikke at leve op til et sobert niveau. Vi accepterer ikke nogen form for indhold af implicit eller eksplicit seksuel karakter. Dette er ligeledes gældende, hvis du føjer et billede til din profil. Vi accepterer ikke, at du oplyser din adresse, dit tlf. nr., din e-mail adresse eller andre former for oplysninger, der kan identificere dig.
Vi forbeholder os ret til at slette profiler, vi skønner useriøse, eller som på anden måde ikke har indtastet sandfærdige data omkring sig selv - evt. i kombination med en useriøs profiltekst eller slet ingen profiltekst.
Enhver form for pædofilt indhold eller andet indhold af direkte ulovlig karakter vil blive politianmeldt uden varsel med IP nummer og tidspunkt for oprettelsen.
Det er ikke tilladt at oprette en profil, der kan forbindes med en anden person. Ligeledes er det ikke tilladt at oplyse andres e-mail adresser, adresser, telefonnumre eller anden form for kontaktinformation. I tilfælde af chikane vil dette blive politianmeldt med IP nummer og tidspunkt for oprettelsen.
Det er ikke tilladt at sende eller videresende breve på Datingsiden indeholdende kommercielt, anstødende eller diskriminerende indhold, kædebreve eller kontaktoplysninger på andre personer.
Vi kan til enhver tid ophæve (slette) en profil uden forvarsel, såfremt én eller flere af ovenstående krav ikke opfyldes. Dette er også gældende, hvis du er V.I.P medlem. Betalt tid for V.I.P profiler refunderes ikke, hvis du ikke opfylder ovenstående krav.
Ved oprettelse af profil på datingsiden giver du samtidigt samtykke til, at vi må vise din profil for Datingsidens brugere, herunder både via e-mail og sidevisninger på Websitet. En profilvisning kan indeholde oplysninger om din politiske overbevisning, religion, seksualitet og lignende oplysninger, hvis du har indtastet sådanne på din profil. Hvis du ønsker at tilbagekalde dette samtykke, skal du slette din profil. Du er selv ansvarlig for at slette din profil, hvis du ikke længere ønsker, den skal være aktiv.
Alle personlige data bliver behandlet fortroligt og bliver ikke videregivet uden brugerens accept.
Det er ikke tilladt at invitere, afvikle eller annoncere for arrangementer, der på nogen måde har økonomisk vinding for arrangøren. Dvs. at arrangementer med forudbetaling, tilmeldingslister eller andet organiseret indhold ikke er tilladt på Datingsiden.
Annoncering
Det er ikke tilladt at annoncere for firmaer, websider eller lignende i din profiltekst, interne mails eller via indlæg på bloggen.
Billeder, hvori der indgår reklame for firmaer, websider eller lignende, vil også blive anset for at være annoncering.
Alle, som mod reglerne alligevel lægger annoncer eller anden reklame ud på sitet, vil som minimum blive faktureret kr. 5000,- pr. sendt mail/ ulovlig reklame.
Ønsker du at oprette en lovlig reklame på sitet, bedes du kontakte vores support, som kan informere dig om de gældende priser for annoncering
Betingelser for Abonnement
Abonnement
Du kan vælge mellem fire muligheder, som giver dig fuld adgang til alle funktioner på siden.
1 måned kr. 119,-
3 måneder kr. 285,-
6 måneder kr. 449,-
12 måneder kr. 649,-
Specialtilbud
Ved specialtilbud, hvori der indgår VIP dage, overgår man automatisk til 3 måneds abonnement ved specialtilbuddets VIP dages udløb. Specialtilbud er kun gældende for ikke-betalende medlemmer.
Varighed
Varigheden af dit abonnement afhænger af, hvilken abonnementsperiode du vælger. Ved udløb bliver dit abonnement automatisk fornyet, og beløbet for den valgte periode hæves automatisk på din konto.
Beløb trækkes, når din nuværende periode udløber
Opsigelse
Du kan opsige dit abonnement på to måder.
1. Mindst 7 dage før dit abonnement automatisk bliver fornyet, kan du sende en mail til support, hvori du opsiger dit abonnement. Du skal oplyse brugernavn og password. Din profil bliver ikke slettet ved denne opsigelse. Du vil stadig have adgang til din profil, men med begrænset adgang til sidens funktioner.
2. Dit abonnement opsiges automatisk, hvis du sletter din profil. Vær opmærksom på, at betalt abonnement ikke refunderes ved opsigelse før udløb.
Forpligtelser
Datingsitet forpligter sig til at holde servicen kørende, så længe der er forudbetalt abonnement.
Ved fornyelse / Skift af kort nr
Du kan til enhver tid skifte kort nr. Dette gøres ved at gå ind og tilmelde et nyt kort.
Såfremt dit kort er spærret, eller der af anden grund ikke kan hæves på dit kort, vil dit abonnement ikke blive fornyet
Sikkerhed
Kortoplysningerne ligger 100% sikkert og krypteret, så ingen andre end du har adgang til dem. I betalingsøjeblikket sendes oplysningerne til PBS på samme måde, som når du taster dem ind ved en enkeltstående betaling. Dine kortoplysninger gemmes hos PBS. Vi har ikke adgang til disse oplysninger.
Ajourføring
Husk at ajourføre kortoplysninger her på siden, hvis du får nyt kort, fordi det gamle er udløbet, fordi du skifter konto eller af anden årsag. Ellers vil du opleve, at din betaling bliver afvist.
Betingelser for indsendelse (upload) af fotos på Datingsiden
Betingelser for profilfoto
Billedet skal kun være af dig selv, det skal være nutidigt, og du skal have brugsretten til billedet.
Billedet må ikke indeholde logoer, links eller referencer til andre websites.
Billedet skal være af sådan en størrelse og kvalitet, at det er tydeligt at se, hvem personen er.
Billedet må ikke indeholde sammenklipninger/collager eller påtegninger.
Billedet må ikke virke voldeligt, truende, ikke sobert eller have stærke seksuelle undertoner.
Billedet må ikke indeholde spildplads (dvs. billedet skal gå fra kant til kant), ingen rammer og det skal vende rigtigt.
Billeder, som må betegnes som modelbilleder og fakes, bliver ikke godkendt, førend man kan fremvise et normalt dagligdagsbillede til at verificere ægtheden.
Billeder, som ikke opfylder ovenstående krav, vil blive slettet uden varsel.
Betingelser for billeder i fotoalbum
Billeder må ikke indeholde logoer, links eller referencer til andre websites
Billeder må ikke virke voldelige, truende, ikke sobre eller have stærke seksuelle undertoner
Billeder må ikke indeholde spildplads (dvs. billedet skal gå fra kant til kant), og det skal vende rigtigt.
Billeder, som må betegnes som modelbilleder og fakes, bliver ikke godkendt, førend man kan fremvise et normalt dagligdagsbillede til at verificere ægtheden
Billederne må kun være af personlig relevans, dvs. ingen billeder som er hentet fra nettet og ingen billeder af Tom Cruise, medmindre du står ved siden af ham.
Billeder, som ikke opfylder ovenstående krav, vil blive slettet uden varsel.
Betingelser for billeder i erotiske fotoalbum
Billeder af seksuel karakter er tilladt her.
Billeder må ikke indeholde logoer, links eller referencer til andre websites
Billeder må ikke indeholde spildplads og skal vende rigtigt.
Billederne må kun være af personlig relevans, dvs. ingen billeder som er hentet fra nettet.
Billeder, som ikke opfylder ovenstående krav, vil blive slettet uden varsel.
Betingelser for billeder i bloggen
Billeder må ikke indsendes uden et passende langt blogindlæg, dvs. 'hej' og intet andet, godtages ikke
Teksten må ikke være stødende og skal rette sig efter datingsidens øvrige regelsæt for tekst på profiler
Indlæggene må ikke bruges til at hænge andre personer/brugere ud, og gøres dette, vil det medføre en sletning af profilen
Vi forbeholder os enhver ret til at slette indlæg/billeder, hvis de ikke lever op til reglerne.
Kontaktoplysninger
CLOBAL TRADE
Forum Kirkevej 24
6715 Esbjerg N
post@websterco.dk
CVR/SE nr. 16974935
Leveringsbetingelser og fortrydelsesret
Abonnement leveres og aktiveres straks efter betaling. Betalingen kan ikke fortrydes.
Mulige betalingsmidler
Betal med betalingskort
Vælg antal måneder:
Betaling via bank
Bank: Handelsbanken.
Konto nr.: 7637 2008128
Husk at skrive følgende på din indbetaling:
1. Dit brugernavn på din profil og adgangskode
2. Mail. adr. du har på din profil.
3. Hvilken side du er på. fx. (handicap-dating osv.)
Der kan gå op til to dage, før din profil er aktiv.