Før du møder din date første gang


 Når du på XL-dating enten bliver kontaktet af – eller selv finder nogle profiler, som du synes ser søde ud eller lyder spændende, er der grobund for en god chat. Det er en sjov periode, og du får lidt sommerfugle i maven over, om personen nu er din type, og om I nu også har noget til fælles i virkeligheden. Når I har skrevet sammen i et stykke tid, og du stadig synes personen virker som et emne, er det en god idé at I arrangerer en date.

 

Holder drømmen vand?

Hvis I har skrevet sammen i uge- eller månedsvis, bliver dine forventninger nemt skruet højt op. Du er måske begyndt at drømme og se både kirkebryllup og barnevogne for dig. Hvis det er tilfældet, så er det nu, I skal mødes ”live”. Den første date afslører nemlig meget hurtigt, om I er hinandens typer. Og hvis der slet ikke er nogen gnist, eller det kun er den ene part, der har lyst til at fortsætte kontakten, så er det bedre at slutte her. Før du bliver for skuffet eller når for dybt ind i din drømmeverden.

 

Snak i telefonen først

Det er altid bedst, hvis du har talt med din date inden I mødes første gang. Så har du ligesom fået sat en stemme på, og personen er ikke længere helt så fremmed for dig.

Hvis du selv foretrækker at være ekstra forsigtig og anonym, når du skal tale i telefon med din date første gang, kan du vælge at benytte en mobiltelefon med taletidskort, som ikke er registreret i nogen telefonbøger. Hvis du får en dårlig oplevelse via telefonsamtalen er du sikker på, at vedkommende ikke kan spore dig via din telefon.

 

Vælg et neutralt mødested

De første gange du skal mødes med din date, skal du sørge for, at det bliver på et neutralt sted, og helst et sted, hvor der er andre mennesker. En café, bar eller et hyggeligt spisested kunne være egnede steder. Her er der roligt nok til, at I kan få snakket sammen. Vi anbefaler, at du venter et stykke tid – altså indtil du har lært din date godt at kende – før du inviterer vedkommende hjem til dig privat. Det er ganske enkelt for at beskytte dig selv. Selv om langt de fleste mennesker er ordentlige og reelle, er der desværre nogle få uheldige typer, som kan finde på at udnytte situationen og opføre sig tåbeligt.

 

Vær dig selv

Når du møder din date første gang er det vigtigt, at du er tro mod dig selv. Vær så naturlig som muligt. Prøv at slappe af og tænk, at I begge to er her for at hygge jer, lære hinanden bedre at kende og i det hele taget have en god oplevelse. Via din profil har din date dannet sig et billede af, hvem du er. Det er det indtryk, som har givet ham eller hende lyst til at møde dig. Derfor har du al mulig grund til at glæde dig over situationen. Nyd det, smil, vær positiv.

 

Bevar din integritet

Når det er sagt, så skal du også lige have et ”snusfornuftigt” råd med på vejen. At bevæge sig ind i datingens fortryllende verden er både spændende og magisk. Langt det meste er klar optur. Men du kan også risikere at blive stillet overfor nogle valg. Din date har måske nogle forslag, som du ikke synes er noget for dig. Af den ene eller den anden årsag. Og her skal du huske, at du 100% har retten til at afslå. Du må aldrig, aldrig, lade dig presse til noget, du ikke har lyst til. Du skal holde fast i din integritet, i dine værdier, i dig selv.

 

Tålmodighed er en dyd

Til slut skal du huske, at tålmodighed er en dyd. Hvis denne første date ikke lige var noget at skrive hjem om, så findes der mange andre fisk i søen. Lad dig ikke slå ud, men tænk på at du blev en erfaring rigere. Og at du har fået en idé om, hvad du vil kigge efter hos de næste profiler, som du kommer i kontakt med.

Www.xl-dating.dk // www.senior-contact.dk // www.handicap-dating.dk // www.xl-dating.dk // www.iflirt.dk // www.new-phase-models.dk 

Ingen


Top 11 likes

Her er listen over de folk, som andre brugere synes bedst om. For at komme på denne liste skal brugere af sitet blot besøge din profil og klikke på synes godt om

xl-dating.dk Chat

Åbn Chaticon
alle
Loading...
Loading...