Den date glemmer jeg aldrig

Jeg har efterhånden været på mange dates med kvinder, jeg har truffet via XL-dating.dk. Der har været mange rigtig gode oplevelser, og nogle af kvinderne har jeg truffet flere gange – og min sidste date er i dag min forlovede! Så den date er jo naturligvis den allerbedste af dem alle. Det var jo i håb om at finde min forlovede, at jeg overhovedet lavede en profil på XL-dating. Alligevel er der én, der skiller sig ud, og som jeg aldrig glemmer.

Det var under den varmeste periode af sommeren sidste år. Jeg havde aftalt at mødes med denne kvinde, som jeg havde skrevet med gennem et stykke tid. Jeg vil ikke nævne hverken hendes navn, alder eller hjemby.

Vi havde aftalt at mødes på en fortovscafé i byen, hvor vi skulle spise noget lækkert mad sammen og eventuelt i byen bagefter. Det var en smuk sommeraften, lys, varm og med den særlige sydlandske stemning, der en sjælden gang er her i landet.

Jeg mødte op i god til på caféen og fik vores bord. Bestilte en lille fadøl og sad så ellers og nød aftenen, stemningen og forventningen. På slaget 19.30 kom en kvinde hen til mit bord. ”Hej, jeg er Linette”, sagde hun. Jeg tabte fuldstændig underkæben. For jeg havde ganske rigtigt en aftale med en kvinde ved navn Linette, men de billeder jeg havde set på hendes profil, stemte overhovedet ikke det mindste overens med den kvinde, der nu stod ved siden af mig.

Jeg fik mumlet noget med at hun skulle sætte sig ned. Jeg var helt befippet og vidste ikke lige, hvordan jeg skulle tackle det. Så tog jeg mig sammen og spurgte ligeud: ”Hvem er du?”

Så skal jeg da lige love for, at damen rødmede. ”Jamen, det er bare fordi at jeg jo ikke synes jeg er så pæn, så derfor lånte jeg et par billeder af min veninde fra Ålborg”. Og så blev hun ved med at køre på med, at det jo kunne være lige meget, hvordan man ser ud, og at det er de indre værdier, der tæller og så videre og så videre.

Da blev jeg for alvor vred. Jeg rejste mig op og sagde til hende, at jeg nok var den sidste person, der ville dømme andre alene på deres udseende. Mig, som selv er en rigeligt overvægtig gut. Til gengæld kan jeg ikke fordrage, at folk lyver. Og jeg synes hun har løjet for mig, ført mig bag lyset – det er én ting. Men at hu også følte, at hun skulle belære mig om, hvad der er vigtigt i livet, det var bare for meget!

Så jeg sluttede af med, at jeg håbede hun måtte få en dejlig aften – måske der ville dukke end anden fyr op for at holde hende ved selskab, for det blev i hvert fald ikke mig. Farveller og slut!

Det var en meget brat afslutning på en aften, der ellers tegnede godt. Men jeg fortryder ikke det mindste, at jeg udvandrede. For var jeg blevet, skulle jeg dels gå på kompromis med min holdning til ærlighed – dels havde jeg nok ikke fået kontakt med min skønne forlovede!

Hej fra Jørgen